Nyheder / Koncernnyheder / Atlas Copco bygger ny kompressorfabrik i Kina

Atlas Copco bygger ny kompressorfabrik i Kina

2011-11-09

Stockholm, Sverige, 9. november 2011: Atlas Copco påbegynder i denne uge konstruktionen af nye produktionsfaciliteter til kompressorer i Wuxi i Kina, så man kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter kompressorer på det kinesiske og de andre asiatiske markeder.

Investeringen på ca. MSEK 150 omfatter konstruktionen af en ny samlefabrik for kompressorer, et testlaboratorium og et forsknings- og udviklingscenter. Den nye fabrik og opgraderingen af de eksisterende faciliteter vil give mulighed for øget produktion af transportable kompressorer, industrielle og oliefrie trykluftkompressorer så vel som kompressorelementer.

" Denne investering vil give os endnu bedre mulighed for at imødekomme vores lokale kunders behov og dermed understøtte koncernens rentable vækst på det asiatiske marked ," fortæller Stephan Kuhn, Business Area President for Atlas Copcos afdeling for kompressorteknik. " Samtidig vil vi kunne koncentrere vores innovative indsats om den lokale udvikling af energieffektive produkter, der opfylder de kommende, strengere effektivitetskrav i Kina."

Den nye fabrik, som er placeret ca. 10 kilometer fra den nuværende Atlas Copco-fabrik i Wuxi i Kinas Jiangsu provins, optager et areal på 45.000 kvadratmeter. Det nye produktionsanlæg vil efter planen være driftsklart i juli 2012 og skal både betjene konstruktions- og kompressorteknikområdet.

Atlas Copco har i dag mere end 5 000 medarbejdere i Kina, som arbejder på 13 forskellige fabrikker og mere end 100 kontorer fordelt på hele landet.


For yderligere oplysninger kontakt:

  • Stephan Kuhn, Business Area President, Kompressorteknik
    +32 (0)3 870 2938 eller +32 (0)474 881 154
  • Daniel Frykholm, Media Relations Manager
    +46 (0)8 743 8060 eller +46 (0)70 865 8060

Atlas Copco er en af verdens førende industrikoncerner inden for kompressorer, ekspandere og luftrensningssystemer, udstyr til bygge/anlæg og minedrift, el-værktøj og montagesystemer. Med innovative produkter og service leverer Atlas Copco løsninger til bæredygtig produktion. Virksomheden blev grundlagt i 1873, er hjemmehørende i Stockholm i Sverige, og når ud til mere end 170 lande på verdensplan. I 2010 havde Atlas Copco 33.000 medarbejdere og en indtjening på SEK 70 mia. (EUR 7,3 mia.). Læs mere på www.atlascopco.com .

Atlas Copcos kompressorteknik er et område, der leverer industrielle kompressorer, gas- og proceskompressorer og ekspandere, luft- og gasrensningsudstyr og luftstyringssystemer. Afdelingen har et globalt service-netværk og tilbyder speciallejeservice. Kompressorteknik fornyer bæredygtig produktivitet inden for produktions-, olie og gas- samt procesindustrierne. De primære produktudviklings- og produktionsenheder ligger i Belgien, Tyskland, USA, Kina og Indien.



Send til en ven UdskrivDel

 

Atlas Copco bygger ny kompressorfabrik i Kina