Nyheder / Koncernnyheder / Atlas Copco går ind på markedet for boreudstyr til kvadersten

Atlas Copco går ind på markedet for boreudstyr til kvadersten

2012-01-12

Stockholm, Sweden, January 12, 2012: Atlas Copco Italia S.p.A. har opkøbt Perfora S.p.A., en italiensk virksomhed, som producerer og sælger bore- og skæreudstyr til kvaderstensindustrien, dvs. stenbrud, der producerer råt tilhuggede stenblokke.

Perfora er en privatejet virksomhed hjemmehørende i Bagnolo, Norditalien. Den har aktuelt 43 ansatte og har en årlig indtjening på ca. MEUR 10 (MSEK 90). Produkterne, der omfatter save med diamanttråd og borerigge, der er specielt konstrueret til anvendelsesområder for kvadersten, distribueres via direkte salg og lokale forhandlere i udvalgte lande rundt om i verden.

"Perfora er en førende leverandør i dette segment, med et stærkt kundefokus og produkter af høj kvalitet," udtalte Bob Fassl, Business Area President for Atlas Copcos afdeling for bjerg- og mineteknik. "Vi ser gode muligheder for vækst gennem denne aftale. Som en del af Atlas Copco-koncernen bliver Perfora en unik global leverandør af udstyr, der er skræddersyet til producenter af kvadersten."

Perfora bliver en del af Atlas Copcos afdeling for overfladeboring. Parterne er blevet enige om ikke at offentliggøre købsprisen. For yderligere oplysninger om Perfora henvises til www.perfora.com .

For yderligere oplysninger kontakt:

  • Bob Fassl, Business Area President, bjerg- og mineteknik
    +46 (0)8 743 8314 eller +1 469 766 6242
  • Daniel Frykholm, Media Relations Manager
    +46 (0)8 743 8060 eller +46 (0)70 865 8060

Atlas Copco er en af verdens førende industrikoncerner inden for kompressorer, ekspandere og luftrensningssystemer, udstyr til bygge/anlæg og minedrift, el-værktøj og montagesystemer. Med innovative produkter og tjenesteydelser leverer Atlas Copco løsninger til bæredygtig produktion. Virksomheden blev grundlagt i 1873, er hjemmehørende i Stockholm i Sverige, og når ud til mere end 170 lande på verdensplan. I 2010 havde Atlas Copco 33.000 medarbejdere og en indtjening på SEK 70 mia. (EUR 7,3 mia.).

Atlas Copcos afdeling for bjerg- og mineteknik leverer udstyr til boring og udgravning, en hel række relaterede hjælpematerialer og tjenesteydelser via et globalt netværk. Afdelingen skaber fornyelse med henblik på bæredygtig produktion inden for minedrift over og under jorden, infrastruktur, anlægsarbejder, brøndboring og geotekniske anvendelsesområder. De primære produktudviklings- og produktionsenheder ligger i Sverige, USA, Canada, Kina og Indien.



Send til en ven UdskrivDel

 

Atlas Copco går ind på markedet for boreudstyr til kvadersten