Nyheder / Produktnyheder / Atlas Copco introducerer nye hydrauliske finknusere til store mængder
Atlas Copco introducerer nye hydrauliske finknusere til store mængder
Atlas Copco Bygningsværktøj introducerer to nye hydrauliske finknusere til store mængder. Takket være deres nye, vinklede form er finknuserne til store mængder ideelle til sekundær nedrivning og yderligere reduktion af forstærkede betonelementer.

Den brede kæbe gør det let at tilføre nedrivningsmateriale på jorden, hvilket øger arbejdstempoet og gør det muligt at foretage en ren nedbrydning af armeringsjern og beton og deres efterfølgende reduktioner til partikelstørrelser, der er egnet til knusning eller efterfyldning.
En hydraulisk rotationsenhed (ekstraudstyr) gør det også muligt at anvende
BP finknuserne til store mængder
til effektiv nedrivning af lofter og vægge.
Høj og konstant effekt ved kæbens spidser, selv når kæben er næsten lukket, gør det muligt at nedbryde bygninger hurtigere. Den store kæbestørrelse muliggør et stort produktionsgennemløb.
Hastighedsventiler leverer øget hastighed. De forkorter åbne- og lukkecyklussen, hvilket mindsker brændstofforbruget, når finknuseren er i drift.
"Vores nye finknusere til store mængder er i tråd med vores koncept om at mindske ejeromkostningerne," forklarer Wolfgang Hohn, Product Line Manager i Silent Demolition Tools. "Desuden forlænger den bevægelige kæbes og kabinettets solide konstruktion levetiden - selv under ekstreme belastninger."
Finknusere til store mængder fås til platforme på 18-35 ton.
| Tekniske data | BP 2050 | BP 2050 R | BP 3050 | BP 3050 R |
|---|---|---|---|---|
| Platform, vægtklasse, t | 18-27 | 22-27 | 25-35 | 30-35 |
| Driftsvægt, kg | 2050 | 2600 | 3050 | 3850 |
| Kæbeåbning, maks., mm | 875 | 875 | 1000 | 1000 |
| Kæbedybde, mm | 610 | 610 | 650 | 650 |
| Bladlængde, mm | 190 | 190 | 190 | 190 |
| Skærekraft, øverste blade, t | 290 | 290 | 365 | 365 |
| Knusekraft, kæbespids, t | 90 | 90 | 115 | 115 |
| Driftstryk, bar | 350 | 350 | 350 | 350 |
| Olieflow, l/min. | 150-250 | 150-250 | 250-350 | 250-350 |
| Åbne/Lukke, sek. | 5,4 | 5,4 | 5,6 | 5,6 |
For yderligere oplysninger kontakt:
- Anja Kaulbach, Communications/Media Relations Professional
e-mail: anja.kaulbach@de.atlascopco.com
Atlas Copco
er en af verdens førende industrikoncerner inden for kompressorer, ekspandere og luftrensningssystemer, udstyr til bygge/anlæg og minedrift, el-værktøj og montagesystemer. Med innovative produkter og tjenesteydelser leverer Atlas Copco løsninger til bæredygtig produktion. Virksomheden blev grundlagt i 1873, er hjemmehørende i Stockholm i Sverige, og når ud til mere end 170 lande på verdensplan. I 2010 havde Atlas Copco ca. 33.000 medarbejdere og en indtjening på SEK 70 mia. (EUR 7,3 mia.). Læs mere på
www.atlascopco.com
Atlas Copco Bygningsværktøj
er en division under Atlas Copcos forretningsområde for bygge- og anlægsteknik. Divisionen udvikler, producerer og markedsfører hydraulisk, pneumatisk og benzindrevet udstyr til nedbrydning, genanvendelse, komprimering, stenboring og betonarbejde. Produkterne markedsføres og sælges under flere forskellige varemærker gennem en global salgs- og serviceorganisation. Divisionen har hovedkvarter i Stockholm i Sverige, og den har produktionsenheder i Europa, Afrika og Asien.
