Nyheder / Produktnyheder / Atlas Copco lancerer Boomer M1 L – en ny, robust borerig med enkelt bom til minedrift på dybtliggende årer.

Atlas Copco lancerer Boomer M1 L – en ny, robust borerig med enkelt bom til minedrift på dybtliggende årer.

2011-12-07

Smalle minegange med lave lofter og vidtstrakt kørsel frem og tilbage udgør et vanskeligt miljø for både minearbejderne og udstyr. Den nye borerig med enkelt bom fra Atlas Copco klarer det med seje trin - og sørger for ekstra komfort til operatørerne.

Boomer M1 L

Den nye Boomer M1 L, der er specielt konstrueret til dybtliggende årer og magasinbrydningsdrift med lofthøjder på 2,2 – 2,5 m.


Den seneste face borerig med enkelt bom fra Atlas Copco kombinerer ekstrem robusthed med komfort for operatørerne. Med sit specialdesign for udviklings- og produktionsboring i miner med lav til middelhøjde, er Boomer M1 L den mest robuste af sin slags på markedet.

Med en højde på 1,8 m, hvilket er en smule højere end tidligere rigge med lav profil af denne type fra Atlas Copco, er den det ideelle valg til magasinbrydningsminer med lofthøjder på 2,2–2,5 m. Den har et ekstremt stærkt lad, samt hjul i overstørrelse i forhold til lignende rigge i klassen.

"Dette er den perfekte rig til den krævende og hårde minedrift på dybtliggende årer med magasinbrydning – især, hvor der skal dækkes lange afstande," siger Peter Bray, Product Manager i Atlas Copcos afdeling for udstyr til underjordisk arbejde.

"Typisk skal rigge af denne type dække afstande på seks til tolv kilometer om dagen, og dette kræver en maskine, der virkelig kan tåle en masse slid. Boomer M1 L kan klare dette uden problemer. Dens stærke komponenter er konstrueret til at kunne klare at køre frem og tilbage på ujævne veje i lang tid."

Bray forklarer, at konstruktørerne hos Atlas Copco har "parret" nogle komponenter og systemer fra eksisterende borerigge med hinanden, f.eks. Boomer S1 L og Boomer M2 D for at imødekomme kundernes krav om en stærkere arbejdshest til opgaver i lavloftede rum.

Samtidig gør Boomer M1 L også livet langt lettere, mere sikkert og komfortabelt for operatøren. Den har en helt lukket, rummelig førerkabine med klimaanlæg. Sigtbarheden er fortræffelig, og miljøet inde i førerhuset svarer til den miljøvenlige Deutz 80kW Tier 3 motor med lav udstødning.

Andre fordele inkluderer en forbedret, fleksibel bom, enkle betjeningsanordninger (Direct Control System 2 - DCS 2), samt enten COP 1638 eller COP 1838 stenbor. Riggen er også konstrueret til at være ekstremt let at vedligeholde, hvorfor nedetiden kan holdes på et minimum.

En prototype af Boomer M1 L blev afprøvet med held af det polske mineselskab KGHM, som siden har afgivet ordrer på flere enheder.

Du kan se en v ideo med den nye Boomer M1 L i aktion på www.youtube.com/AtlasCopcoUG

Der findes flere billeder i Atlas Copcos fotoarkiv

For yderligere oplysninger kontakt:

Atlas Copco Underground Rock Excavation (underjordisk stenbrydning) er en afdeling inden for Atlas Copcos Business Area for bjerg- og mineteknik. Den udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt udvalg af tunnel- og mineudstyr til forskellige underjordiske formål over hele verden. Afdelingen har stort fokus på innovativt produktdesign og eftermarkeds-supportsystemer, hvilket medfører yderligere kundeværdi. Afdelingens hovedkontor og hovedcenteret for produktion findes i Örebro, Sverige.



Send til en ven UdskrivDel

 

Atlas Copco lancerer Boomer M1 L – en ny, robust borerig med enkelt bom til minedrift på dybtliggende årer.