Nyheder / Produktnyheder / Atlas Copco præsenterer en ny serie af hydrauliske kompaktorredskaber
Atlas Copco præsenterer en ny serie af hydrauliske kompaktorredskaber
Atlas Copco Bygningsværktøj introducerer seks nye hydrauliske kompaktorredskaber, der er konstrueret til brug på platforme med en driftsvægt mellem 1 og 40 tons. En væsentlig nyskabende egenskab er kabinetredskabet, der er forskudt med 15° - et design, der forbedrer kraftfordelingen på vibratorpladen og samtidig mindsker belastning og slitage på kompaktoren yderligere.

Disse kompaktorer er praktisk talt vedligeholdelsesfrie takket være deres PermanentLube-smøresystem. Det integrerede flow og trykstyringen beskytter disse enheder mod overbelastning, særligt hvis kompaktorerne anvendes sammen med forskellige platforme.
En kompaktor fra Atlas Copco er nem at montere: der kræves ingen særlig monteringsanordning til montering på platforme. Standard adapterplader og redskabsbeslag simplificerer monteringen af redskaberne på kompaktoren.
Hydrauliksystemet fungerer uden trykfrit beholderreturflow, hvorved der spares både tid og penge.
Skrabeblade (ekstraudstyr) gør kompaktorerne nemmere at bruge: De udjævner jorden, så arbejdet kan skride frem uden hindringer samtidig med, at de skubber materiale ud til siden.
Kompaktorredskaberne kan anvendes til komprimering af render, jordbund og dæmninger så vel som til isætning og fjernelse af støbearbejde, pæle og spunsning.
Tekniske data
| HC 150 | HC 350 | HC 450 | HC 850 | HC 1050 | HC 1055 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Platform, vægtklasse | t | 1-3 | 3-8 | 4-9 | 9-20 | 20-40 | 20-40 |
| Driftsvægt | kg | 160 | 320 | 430 | 880 | 1130 | 1135 |
| Olieflow | l/min | 30 | 57 | 76 | 114 | 151 | 189 |
| Driftstryk | bar | 150 | 150 | 150 | 150 | 150 | 150 |
| Kraft | t | 1,4 | 2,3 | 3,6 | 7,3 | 10,5 | 11,4 |
| Arbejdsområde | kvadratmeter | 0,17 | 0,31 | 0,40 | 0,68 | 0,90 | 0,90 |
For yderligere oplysninger kontakt:
- Anja Kaulbach, Communications/Media Relations Professional
- e-mail: anja.kaulbach@de.atlascopco.com
Atlas Copco
er en af verdens førende industrikoncerner inden for kompressorer, ekspandere og luftrensningssystemer, udstyr til bygge/anlæg og minedrift, el-værktøj og montagesystemer. Med innovative produkter og tjenesteydelser leverer Atlas Copco løsninger til bæredygtig produktion. Virksomheden blev grundlagt i 1873, er hjemmehørende i Stockholm i Sverige, og når ud til mere end 170 lande på verdensplan. I 2010 havde Atlas Copco ca. 33.000 medarbejdere og en indtjening på SEK 70 mia. (EUR 7,3 mia.). Læs mere på
http://www.atlascopco.com/
Atlas Copco Bygningsværktøj
er en division under Atlas Copcos forretningsområde for bygge- og anlægsteknik. Divisionen udvikler, producerer og markedsfører hydraulisk, pneumatisk og benzindrevet udstyr til nedbrydning, genanvendelse, komprimering, stenboring og betonarbejde. Produkterne markedsføres og sælges under flere forskellige varemærker gennem en global salgs- og serviceorganisation. Divisionen har hovedkvarter i Stockholm i Sverige, og den har produktionsenheder i Europa, Afrika og Asien.
