APTS og Atlas Copco Rental samarbejder om Wheatstone LNG-projekt

20. april 2016

Antwerpen, Belgien, den 20. april 2016: Wheatstone LNG-projektet er under opførsel i Ashburton North, 12 km vest for byen Onslow i Western Australia. Projektet består af to produktionslinjer for naturgas, et produktionsanlæg for gas til hjemmemarkedet (DOMGAS) samt kondensatbehandlingsanlæg med andre støttefunktioner, produktopbevaring, anlæg til lastning af produkter (PLF), anlæg til aflæsning af materialer (MOF) samt anden infrastruktur.

Tilførselsgassen kommer fra gasfelterne, som ligger ud for den nordvestlige kyst ved Carnarvon Basin, Western Australia. Der produceres også kondensat. Gasforsyningen behandles på behandlingsplatformen og leveres til ilandføring ved Ashburton North via en undersøisk rørledning. Wheatstone-projektet har en indledende kapacitet til produktion af 8,9 millioner tons LNG om året.

"Atlas Copco er en af APTS' foretrukne leverandører pga. af deres ufravigelige pålidelighed og langvarige forpligtelse på at levere udstyr af en høj kvalitet. Synergien i vores centrale værdier og etiske adfærd er vigtig for APTS, og det giver vores team mulighed for at samarbejde produktivt og gennemføre vigtige projekter i den australske industri."

Chris Newbound , APTS General Manager Operations
APTS (Australian Pressure Testing Service) tilbyder innovative, kundefokuserede test og tekniske tjenester og er den førende leverandør i Australien af hydrostatisk og pneumatisk NDT og tekniske supporttjenester vedrørende hydrostatisk og pneumatisk test, f.eks. varmeudvekslingstjenester, test for heliumlækage, boltetilspænding, kemisk rensning, olieskylning og flangehåndtering. Det er en australsk ejet virksomhed med afdelinger i Western Australia, Queensland og Northern Territory.

APTS var involveret i test af al rørføring tilknyttet anlægget til produktlastning, en anløbsbro på 1,4 km og tilknyttet rørunderstøttelse. Opgaven omfattede et antal store pneumatiske test, hvoraf den største indebar et samlet testvolumen på 1.204,31 m3 (omgivende), som skulle testes til et tryk på 34 bar. Det krævede tryksætning af 40.947 m3 eller 1.446.030 scfm.

Atlas Copco Rental i Australien har arbejdet med APTS på adskillige tidligere projekter, og der indledtes drøftelser med det tekniske team vedrørende udvikling af en skræddersyet pakke til anløbsbroprojektet. Projektet krævede forsyning af størst mulig volumen af trykluft ved -40 grader PDP og 34 bar. For at opnå dette benyttede vi den tilgængelige udlejningsflåde i Western Australia og leverede to separate 34 bar regulerede anlæg, der mødes i et samlet punkt.

Der blev leveret dieseldrevne højtrykskompressorer med olieindsprøjtning, XRVS 1250, XRVS 1350, XRVS 1000, SD 180 adsorptionstørrere, 7T booster, B4 booster, filterenheder, hydrauliske slanger og trykregulatorer. Omfanget af projektet krævede to fuldtidsansatte operatører fra Karratha til idriftsættelse og sikring af uafbrudt drift af de to anlæg under test og on-site nedlukning. Alt udstyret blev forsynet med trykventil, trykbeholder, brandhæmning, slangecertificering og registrering for at overholde WA's strenge regler for lokaliteten.

Al trykluft skulle opfylde ISO 8753.1, renhedsklasse 1. APTS' kunde havde et stramt testprogram i forhold til milepæle for projektet, som forudsatte pålidelig, uafbrudt drift af udstyret. Ved at bruge Atlas Copco Rental som partner i dette projekt kunne APTS med ro i sindet regne med at kunne leve op til kundens forventninger.

For yderligere oplysninger kontakt:

Atlas Copco er en af verdens førende leverandører af bæredygtige produktivitetsløsninger. Koncernen betjener kunderne med innovative kompressorer, vakuumløsninger, luftbehandlingssystemer, udstyr til byggeri/anlæg og minedrift, elværktøj og montagesystemer. Atlas Copco udvikler produkter og service med fokus på produktivitet, energieffektivitet, sikkerhed og ergonomi. Virksomheden blev grundlagt i 1873, er hjemmehørende i Stockholm i Sverige og når ud til mere end 180 lande på verdensplan. I 2015 havde Atlas Copco over 43.000 medarbejdere og en indtjening på SEK 102 mia. (EUR 11 mia.).

Specialty Rental er en afdeling inden for Atlas Copcos bygge- og anlægsteknikområde. De leverer midlertidige udlejningsløsninger til luft, nitrogen, damp og strøm til kunder i branchesegmenter i hele verden. Speciallejeservice tilbydes af flere varemærker. Divisionens hovedkvarter er placeret i Houston, USA.