Atlas Copco Rental øger sin offshore-tilstedeværelse i Nordsøregionen

21. februar 2017

Atlas Copco Rental Europe, en organisation med speciale i udlejningsløsninger til industrien og en del af Atlas Copco Group, har tilpasset sin organisationsstruktur, så den understøtter organisationens fokus på offshore-udlejningsvirksomhed.

Den nye forretningsenhed har hovedsæde i Dundee, Storbritannien, og bliver kompetencecenter for selskabets aktiviteter i Nordsøregionen.

Offshoreprojekter, f.eks. anlæg af vindmølleparker, processer i forbindelse med udgravning, undervandsanlæg og olie- og gasboreplatforme, kæmper med udfordringer som f.eks. barske klimaforhold og risikofyldt drift. Atlas Copco Rental Europe har været aktiv inden for offshore-branchen i flere årtier og kan tilbyde midlertidige tryklufts-, el- og nitrogenløsninger. Organisationen har nu besluttet sig for at støtte dette markedssegment med en dedikeret forretningsenhed og et kompetencecenter.

Dedikerede offshoreudlejningsdepoter, udlejningsudstyr og teknikere

Fra hovedkontoret i Dundee, Skotland uddannes og certificeres drifts- og vedligeholdelsesspecialister i overensstemmelse med branchens strenge standarder for at støtte alle offshoreprojekter.

Udlejningsflåden er udvidet med ATEX/Zone 2, monteringssikkert og offshorecertificeret udstyr.

Ud over hovedcenteret i Dundee vil depoter i Zwijndrecht (Holland), Stavanger (Norge) og Esbjerg (Danmark) støtte Nordsøregionen med certificerede teknikere samt faciliteter til at vedligeholde og servicere offshore-udlejningsudstyret.

Få yderligere oplysninger ved at kontakte:

Atlas Copco er en af verdens førende leverandører af bæredygtige produktivitetsløsninger. Koncernen leverer innovative kompressorer, vakuumløsninger, luftbehandlingssystemer, udstyr til byggeri/anlæg og minedrift, elværktøj og montagesystemer til kunderne. Atlas Copco udvikler produkter og tjenester med produktivitet, energieffektivitet, sikkerhed og ergonomi for øje. Virksomheden blev grundlagt i 1873, har hovedsæde i Stockholm i Sverige og har kunder i mere end 180 lande på verdensplan. I 2016 havde Atlas Copco omkring 45.000 medarbejdere og en indtjening på SEK 101 mia. (EUR 11 mia.). Læs mere på www.atlascopcogroup.com.

Specialty Rental er en division inden for Atlas Copcos afdeling for bygge- og anlægsteknik. Den leverer midlertidige udlejningsløsninger til luft og strøm til kunder i branchesegmenter i hele verden. Speciallejeservice tilbydes af flere brands. Divisionens hovedkvarter er placeret i Houston, USA.