Atlas Copco Rental lancerer første NORSOK-certificeret 100% oliefri dieseldreven kompressor

10. marts 2018

Atlas Copco Rental er den første udlejer på Norwegian Oil & Gas offshore-markedet med 100% oliefri dieseldreven kompressor, der overholder NORSOK Z-015 standarder i udlejningsflåden. Den norske olieindustri har udviklet NORSOK standarder til sikring af tilstrækkelig sikkerhed, værdiskabende og omkostnings-effektivitet for olieindustriens udvikling og drift. Med denne unikke løsning, tager Atlas Copco Rental rollen som brancheførende, der tilbyder komprimeret oliefri luft som et svar på kravene fra offshore olie- og gasindustrien.

Oliefri luft som en standard for offshore-anlæg

PTS 1600 - Offshore

Oliefri luft er udviklet til anlæg, hvor luftkvaliteten er altafgørende for det endelige produkt og produktionsprocesser. Det er først og fremmest kendt for sin afgørende rolle i industrielle processer, såsom den farmaceutiske industri eller føde- og drikkevareindustrien, men også i offshore (olie og gas)-industrien er fordelene betydelige. Teknologien eliminerer risikoen for olieforurening under produktionsprocessen, uden at gå på kompromis med ydeevne og energieffektivitet. Det er en sikker løsning og den garanterer den bedste luftkvalitet.


På grund af den høje kvalitet, fjernelsen af risici og den miljøvenlige karakter, overvejer flere og flere virksomheder, der er beskæftiget med olie & Gas offshore-industrien at vælge denne ISO-certificerede teknologi. Ikke kun til anvendelse, hvor oliekontaminering er skadelig, men også til instrumenteringsluft, vedligeholdelse & førindkøring af rørledninger, tilførselsluft til nitrogengeneratorer til ibrugtagning eller nedlukning af platform eller til oliefri luft til boblegardiner i vindmølleparkanlæg. Den høje kvalitet forbedrer også holdbarheden på maskiner, der er tilsluttet med oliefrit udstyr.


Ekspert i oliefri trykluft

“Vi er markedsførende inden for 100% oliefri luftteknologi. Vi var den første leverandør, der fik ISO 8573-1 klasse 0-certificering, og lige siden har "Klasse 0"-kompressorer været industristandard. Med vores NORSOK-certificerede oliefri kompressorer udbygger vi vores flåde til at kunne tilbyde en løsning til alle behov fra industrien, on- og offshore. Med denne løsning er vi i stand til at imødekomme de særlige behov hos den norske offshoreindustri og NORSOK standarder.”

Michel Jasica , Manager Offshore nordsøregionen - Atlas Copco Rental Europe

Atlas Copco Rental har mere end 50 års erfaring i olie & gas-projekter, der yder support til virksomheder med løsninger til deres midlertidige behov for strøm, luft, nitrogen eller damp.


Virksomheden fortsætter med at tilpasse flåden til nye standarder og specifikke behov inden for offshore-branchen: Kompakte anlæg, der er sikre at anvende og som overholder alle offshore- og Zone 2-område klassificeringsdirektiv. Ved at tilføje oliefri kompressor, der overholder NORSOK Z-015 Standard til flåden bringer Atlas Copco Rental sin offshore- flåde til næste niveau.


NORSOK certificerede oliefri kompressorer fås hos Atlas Copco Rentals depot i Stavanger, der betjener det norske marked.


Få yderligere oplysninger ved at kontakte:


Atlas Copco er en af verdens førende leverandører af bæredygtige produktivitetsløsninger. Koncernen leverer innovative kompressorer, vakuumløsninger, luftbehandlingssystemer, udstyr til byggeri/anlæg og minedrift, elværktøj og montagesystemer til kunderne. Atlas Copco udvikler produkter og tjenester med produktivitet, energieffektivitet, sikkerhed og ergonomi for øje. Virksomheden blev grundlagt i 1873, har hovedsæde i Stockholm i Sverige og har kunder i mere end 180 lande på verdensplan. I 2016 havde Atlas Copco omkring 45.000 medarbejdere og en indtjening på SEK 101 mia. (EUR 11 mia.). Få mere at vide på www.atlascopcogroup.com.

Specialty Rental er en afdeling inden for Atlas Copcos Power Technique-forretningsområde. Vi leverer midlertidige udlejningsløsninger omkring luft, strøm, flow og nitrogen til kunder i alle industrisegmenter i hele verden. Speciallejeservice tilbydes af flere brands. Divisionens hovedkvarter er placeret i Belgien.