Atlas Copco Rental leverer fødeluft til Petrolane, hvilket medfører en reduktion af testtiden for drosselventiler fra 36 timer til 1,5 time!

13. september 2016

Antwerpen, Belgien, den 1. september 2016: Da Petrolane skulle udføre renovering på et sæt undersøiske drosselventiler og indså, at den fulde testtid ville være 36 timer, kontaktede de Atlas Copco Rental for at finde en løsning, der gav dem mulighed for at færdiggøre arbejdet hurtigere.

Petrolane, grundlagt i 1991 med kontorer i Macaé, Rio de Janeiro, Brasilien, er dedikeret til produktion og afsætning af prospektering, produktion og måleudstyr, der i vidt omfang anvendes af f.eks. ingeniørvirksomheder, entreprenører og borevirksomheder. Blandt deres produkter er drosselventiler, og Petrolane stod for at udføre en renovering på et sæt undersøiske ventiler. Hele processen bestod i afmontering af udstyret, reparation og udskiftning af dele, genmontering, malearbejde og udførelse af funktionelle tests. Til forsøgene er trykdrosler nødvendige for at aktivere ventilerne. Hver drosselspole forårsager et trykfald i systemet, og det tager tid at returnere trykket til det ønskede driftsniveau for at udløse den næste drossel. Derudover foretages en omfattende åbning og lukning af ventiler, 540 etaper med en gennemsnitlig varighed på 4 minutter, hvilket resulterer i 36 timers uafbrudt service for at fuldføre opgaven.

Petrolane besluttede at søge hjælp til at reducere ventilernes funktionelle testtid.

Atlas Copco Rental kom med en løsning, der omfattede en XAMS 400 dieseldreven, mobil kompressor, der leverer 800 cfm luft ved 125 psi sammen med en 2m³ tank til at tilføre og vedligeholde kundens HPU (High Pressure Unit) ved 5.000 psi. Lucas Lamoia, salgsingeniør hos Atlas Copco Rental Brasilien, forklarer: "Vi formåede at holde det nødvendige, konstante trykniveau, overvinde forsinkelserne og yde en ekstraordinær reduktion i testtiden til kun en og en halv time!" Petrolanes ingeniør, Fellipe Azevedo, siger: "Takket være samarbejdet med Atlas Copco Rental har vi formået at fuldføre vores ventiltest i en mere end tilfredsstillende tid. Vi vil helt sikkert gentage denne løsning for vores fremtidige renoveringsopgaver. Samarbejdet med Atlas Copco Rental gik meget glat. De arbejdede sammen med os fra den tidligste fase af projektet for at finde den bedst mulige løsning."

Få yderligere oplysninger ved at kontakte:

Atlas Copco er en af verdens førende leverandører af bæredygtige produktivitetsløsninger. Koncernen betjener kunderne med innovative kompressorer, vakuumløsninger, luftbehandlingssystemer, udstyr til byggeri/anlæg og minedrift, elværktøj og montagesystemer. Atlas Copco udvikler produkter og tjenester med fokus på produktivitet, energieffektivitet, sikkerhed og ergonomi. Virksomheden blev grundlagt i 1873, er hjemmehørende i Stockholm i Sverige og når ud til mere end 180 lande på verdensplan. I 2015 havde Atlas Copco over 43.000 medarbejdere og en indtjening på SEK 102 mia. (EUR 11 mia.). Læs mere på www.atlascopcogroup.com.

Specialty Rental er en division inden for Atlas Copcos afdeling for bygge- og anlægsteknik. Den leverer midlertidige udlejningsløsninger til luft og strøm til kunder i branchesegmenter i hele verden. Speciallejeservice tilbydes af flere brands. Divisionens hovedkvarter er placeret i Houston, USA.