Robust udstyr til de tungeste opgaver

1. oktober 2018

En totalløsning til afvikling af boreplatforme

Komplet offshore-løsning med nitrogengenerator til afvikling af Viking-boreplatformen i det britiske Viking-gasfelt

Efter mere end 40 år har boreplatformene i det britiske Viking-felt - 168 km øst fra kysten i Lincolnshire - udtjent deres formål. Operatøren har udvundet næsten 125 milliarder kubikmeter naturgas i løbet af årene.

Halliburton blev udpeget til afviklingen af 9 satellitplatforme samt 3 undersøiske installationer og samarbejdede med Atlas Copco Rental om at levere en komplet løsning med trykluft, strøm, kvælstof og serviceteknikere.

En ægte totalløsning

Afviklingen af disse boreplatforme udgjorde en hel opgave i sig selv: rørledninger skulle isoleres, trykaflastes, renses og fjernes.

Ikke mindre end 7 TwinAir dieseldrevne kompressorer leverede trykluft til 4 nitrogengeneratorer med membraner. Yderligere to 350 kVA dieselgeneratorer med tilbehør udførte installationen, der kørte i samlet 800 timer i løbet af 60 dage. Seks teknikere fra Atlas Copco Rental var med ude på Nordsøen for at holde udstyret i perfekt stand.

Hele installationen leverede nitrogen med en renhed på 97 % ved 22 bar - den perfekte formel til rensning af gasledninger, fortrængning af brøndboringsvæsker samt til diagnosticering. Trykluften blev brugt til at drive "grise" (store propper, der sendes gennem rørledningerne på kontrolleret vis) gennem gasledningerne for at rengøre eller skylle dem.

Atlas Copco Rental skal hjælpe Halliburton med andre opgaver herunder nedlukning af overflødige brønde og opdeling af boreplatformen mhp. tunge løft.

Få yderligere oplysninger ved at kontakte:

Atlas Copco er en af verdens førende leverandører af bæredygtige produktivitetsløsninger. Koncernen leverer innovative kompressorer, vakuumløsninger, generatorer, pumper, elværktøj og samlesystemer til kunderne. Atlas Copco udvikler produkter og tjenester med produktivitet, energieffektivitet, sikkerhed og ergonomi for øje. Virksomheden blev grundlagt i 1873, har hovedsæde i Stockholm i Sverige o kunder i mere end 180 lande på verdensplan. I 2017 havde Atlas Copco (undtaget Epiroc AB) omkring 34.000 medarbejdere og en indtjening på SEK 86 mia. (EUR 9 mia.). Få mere at vide på www.atlascopcogroup.com.Specialty Rental er en afdeling inden for Atlas Copcos Power Technique-forretningsområdet. Vi leverer midlertidige udlejningsløsninger for luft, strøm, flow og nitrogen til kunder i alle industrisegmenter i hele verden. Speciallejeservice tilbydes af flere brands. Divisionens hovedkvarter er placeret i Belgien.