Produktionsudfordringer for producenter af lastbiler og busser

Kontakt vores ekspert!

Flere alternative transmissionsmodeller kræver fleksibilitet

Integration af elektriske lastbiler i eksisterende konventionelle produktionslinjer er en udfordring, der kræver større fleksibilitet og øger kompleksiteten i lastbilproduktionen. Mere produktionsudstyr gør livet mere besværligt for operatøren og øger den stress, der er forbundet med valg af det rigtige udstyr til de forskellige lastbilmodeller.

I denne situation kan operatøren komme til at vælge det forkerte værktøj eller overse eller spænde en skrue forkert. Kvalitet skal være i fokus – store kvalitetsproblemer, der omfatter tilbagekaldelser med unødigt høje garanti- eller reparationsomkostninger, har en negativ effekt på virksomhedens omdømme.

Kvalitet påvirker renomméet

Et stærkt renommé baseret på høj produktkvalitet forbedrer kundeloyaliteten, hvilket resulterer i øget salg og dermed en forbedret bundlinje for virksomheden. Derfor skal kvalitetsrelaterede problemer identificeres i produktionsfasen med et intelligent produktionsudstyrssystem. Forkert monterede dele i en produktionslinje øger udgifterne til omarbejdning, jo længere lastbilen kommer ned ad linjen, og jo senere problemet identificeres.

Flere lastbilmodeller fremstillet på den samme produktionslinje betyder også, at linjens produktivitet skal øges, samtidig med at man bevarer en høj grad af fleksibilitet og præcision

Ergonomi spiller en vigtig rolle

God ergonomi på arbejdsstationer, værktøj og i fabrikken er vigtigt under moderne produktionsforhold. Lokal lovgivning forbyder i stadig stigende grad ekstremt støjende udstyr, og vibrationsniveauer for værktøj begrænses. Impulsnøgler overfører vibrationer til hænder og arme, hvilket i længden kan ødelægge vener, muskler og knogler og give operatørerne fremtidige helbredsproblemer. Brug af tunge kliknøgler kan medføre muskelbelastninger og lidelser i skuldre og arme. Alle disse faktorer øger stressniveauet for operatørerne og kan give anledning til kvalitetsproblemer i de køretøjer, der produceres.

Trykluft er dyr

Brug af trykluft som energikilde til produktionsudstyr som f.eks. impulsnøgler er dyrt. Trykluften produceres af kompressorer ved hjælp af elektricitet og fordeles derefter via trykluftnettet til de monterede trykluftværktøjer. Hvis produktionen udvides, uden at trykluftnettet tilpasses til at øge effektiviteten i trykluftforsyningen, får de tilsluttede luftværktøjer ikke tilført det korrekte dynamiske arbejdstryk på 6,3 bar, hvorved de mister deres præcision.
Mange fabrikker øger blot trykket i den leverede luft til over det optimale afgangstryk på 7,3 bar fra kompressorstationen, og dette kræver mere elektricitet til kompressordriften. I gennemsnit har næsten alle produktionsprocesser luftlækager op til og over 30 %, hvilket øger omkostningerne til elektricitet og dermed indirekte fører til højere CO2-udledning. Som en tommelfingerregel siger man, at et hul på 1 cm i diameter medfører et energitab svarende til 10.000 EUR om året. Vedligeholdelsesomkostningerne for kompressorer og kompressormotorer bidrager til de samlede omkostninger ved brug af trykluft, og trykluftværktøj, der betjenes med forkert lufttryk, kræver mere vedligeholdelse, hvilket øger vedligeholdelsesomkostningerne sammenlignet med elværktøj