Equinor Refinery Denmark A/S lejer dampkedel til planlagt vedligeholdelse
Midlertidige løsninger til dampgenerering på stedet.
15. februar 2019
I august 2018 skulle Equinor Refinery Denmark A/S, der er 100 % ejet af det norske selskab Equinor ASA (tidligere kendt som Statoil), udføre en rutinemæssig vedligeholdelse af en kedel på raffinaderiet i Kalundborg. Da de ikke ønskede at deres anlæg skulle stå stille under vedligeholdelsen, havde de brug for en erstatningskedel, der kunne erstatte deres eget anlægs funktioner.
Vores team har arbejdet tæt sammen med Equinor Refinery Denmark for at udarbejde en hensigtsmæssig løsning. Efter at have lavet en model af de fysiske forhold, som findes på stedet, og efter at have diskuteret tekniske spørgsmål, besluttede de at vælge en kombination af en 16 t/h dampkedel med en superopvarmet vandkedel, der bragte temperaturen op på +225 C° ved 18 bar.
Logistisk udfordring accepteret: fuld damp frem!
Udfordringen ved at transportere dette omfangsrige udstyr skulle dog stadig løses. Men ved at bruge vores grænseoverskridende erfaring og vores lagre i hele Europa var vi i stand til at transportere udstyret inden for kundens definerede tidsfrist, inklusive håndtering af administrative opgaver.
Denne form for transportprojekt kræver både nøje overvågning og organisatorisk effektivitet: vores team ekspederede opgaven så hurtigt som muligt til gavn for Equinor. Kedlens nedetid blev holdt på et minimum, og driftstiden blev optimeret.
Problemfri installation og drift
Da udstyret var leveret til raffinaderiet, hjalp vores hold til med arbejdet med installation og drift, og de oprettede hurtigt et erstatningssystem. Da dette var på plads, kunne Equinor Refinery Denmark fokusere på sine egne vedligeholdelsesopgaver med høj prioritet, uden at skulle bekymre sig om kontinuiteten i deres daglige drift. Dette projekt viser nogle af vore stærke sider.
- Takket være vores ekspertise og vores relationer til virksomheden var vi i stand til at levere specifikke og skræddersyede tekniske løsninger inden for en stram tidsplan, og vi opfyldte de nøjagtige krav.
- Vores eksperter kunne håndtere installation og drift samt transport og administration – så kunden ikke skulle bekymre sig om det.
- Og projektet blev leveret til kundens tilfredshed, så de kunne fortsætte driften uden afbrydelser.
Har du behov for midlertidig damp? Lad os vide, hvordan vi kan hjælpe dig
Hvis din organisation har behov for lignende teknisk support, kan vores team operere på tværs af Europa.
Vi tilbyder en bred vifte af dampgeneratorer fra 1,3 t/h til 16 t/h samt let fyringsolie og naturgasbrændere.
Kontakt os for at drøfte dine behov med en teknisk rådgiver, så finder vi en løsning, der fungerer for dig.
Få yderligere oplysninger ved at kontakte:
- Inge Craninckx, Marketing Manager inge.craninckx@be.atlascopco.com
Atlas Copco gruppeGode ideer fremmer innovation. Hos Atlas Copco har vi udviklet industrielle idéer til forretningskritiske fordele siden 1873. Ved at lytte til vores kunder og lære deres behov at kende kan vi skabe fremtidssikret værdi og innovation. Atlas Copco har hovedsæde i Stockholm i Sverige, og har kunder i mere end 180 lande og har ca. 37.000 medarbejdere. I 2018 var omsætningen på BSEK 95 / BEUR 9. Få mere at vide på www.atlascopcogroup.com.Specialty Rental er en afdeling under Atlas Copcos Power Technique. Afdelingen betjener kunder inden for alle branchesegmenter i hele verden med lejebaserede løsninger inden for midlertidig luft, effekt, flow, damp og nitrogen. Specialty Rentals serviceydelser tilbydes under flere brands. Divisionshovedkontoret ligger i Belgien.