Højere ydeevne og mindre pladskrav. En hidtil uset omkostnings- og pladsbesparende løsning.
Atlas Copco Rental lancerer en ny og kompakt, højtrykskompressor certificeret til offshoreaktiviteter og udviklet med baggrund i erfaringer i felten: TwinAir 2800+. Højtrykskomprimeret luft spiller en afgørende rolle ved mange offshoreaktiviteter. Fra undersøisk byggeri til eftersyn og reparation, til bore- og rørledningstjenester. Hele branchen kræver ikke kun høj ydeevne, men også overholdelse af de strengeste retningslinjer og bestemmelser. Udstyret skal være sikkert, kompakt, fleksibelt, pålideligt, nemt at betjene, omkostningseffektivt og helst 100 % redundant. Med alle disse faktorer for øje udviklede Atlas Copco Rental TwinAir 2800+, som er i stand til at opfylde og overgå disse krav.
Højeste kapacitet. Mindste pladskrav. Laveste omkostninger.
Den nye TwinAir 2800+ rummer to identiske, dieseldrevne luftkompressorer i en enkelt 20 fods container og er udviklet til at levere den højeste effekt og luftstrøm på det mindst mulige fladeareal. Lad os tale om tal. TwinAir 2800+ har en luftstrømshastighed på 2800 cfm eller 80m³/min – og et trykområde fra 15 barg (220 psig) op til 35 barg (500 psig). Nyskabelserne stopper ikke der. Når pladsen er begrænset, er den eneste vej nogle gange op. I overensstemmelse med ISO 14122-standarder og offshorekrav har Atlas Copco Rental udviklet en let, modulopbygget, ergonomisk arbejdsplatform. Den er udstyret med en gangbro og et gelænder, som giver sikker adgang og fremragende faldbeskyttelse og dermed reducerer risikoen for personskade på operatørerne betydeligt. Som en Stacked Solution kan TwinAir 2800+ give dobbelt så meget kapacitet til et rekordknusende 5.600 cfm på et 20 fods fladeareal!
Altid fuld kontrol.
TwinAir 2800+ er udstyret med et nyt internt udviklet, innovativt og intelligent kompressorstyringssystem med funktioner til fjernstyring og overvågning. Alt dette giver kunderne mulighed for at spare både drifts- og energiomkostninger på deres projekter.
Sikkerhed er standard.
TwinAir 2800+ er en Rigsafe- og Safe Area-kompressor, der er konstrueret til offshoreaktiviteter på fartøjer, boreplatforme og olie- & gasplatforme. Det indebærer sikkerhedsfunktioner som f.eks., men ikke begrænset til, beskyttelse mod overhastighed, feltforstærkede rustfri brændstofslanger, spildfri ramme osv. Som ekstraudstyr kan TwinAir 2800+ udstyres med gasdetektorer, som sikkert slukker for kompressoren i det usandsynlige tilfælde af gasdetektering eller lignende farer.
Certificeret og tilgængelig med det samme.
Alle komponenter er installeret i en funktionel, DNV 2.7-1- og EN12079-certificeret 20 fods ISO CSC container med 3 lag kraftig maling, hvilket gør denne totalløsning velegnet til både arktiske forhold og ørkenforhold. Alternativt kan den leveres i overensstemmelse med NORSOK Z015 til det norske marked. TwinAir 2800+ fås nu – både som en enkeltstående enhed og stablet oven på hinanden!
Højere ydeevne og mindre pladskrav. En hidtil uset omkostnings- og pladsbesparende løsning.