Constructora Gardilcic bruger Atlas Copco Rental-udstyr til hulboringsprojekt i Chile

26. december 2016

Antwerpen, Belgien, 27. december 2016: Da Constructora Gardilcic så sig om efter en pålidelig partner til at levere højtryksluft til deres boreprojekt, viste Atlas Copco Rental sig at være den oplagte løsning!

Constructora Gardilcic har udført deres aktiviteter i Chile siden 1984.
Med mere end 30 års erfaring har virksomheden positioneret sig som en af de førende inden for underjordisk konstruktion og minedrift: Constructora Gardilcic har bygget mere end 500 kilometer tunneler og underjordiske huler, skorstene, ramper, underjordiske skakter, mineklargøring, elektriske installationer og brolægning.
Virksomheden er også aktiv i udviklingen af overfladearbejde som f.eks. opførelse af dæmninger, veje til vandkraft- og kombinerede kraftvarmeværker for blot at nævne et par eksempler.

På grund af deres vidtstrakte projektportefølje kræver Constructora Gardilcic de mest effektive løsninger for at kunne udføre hver af disse foretagender.
Så da der skulle udvikles et hulboringsprojekt, henvendte de sig til Atlas Copco Specialty Rental i Chile.
En af hovedårsagerne hertil var, at Rental-afdelingen "på det tidspunkt ikke blot kunne levere det udstyr, de søgte, men også kunne levere kompressorer med 0 timers brug," forklarer Álvaro Salgado, Key Account Manager. Det var på det tidspunkt en vigtig fordel i forhold til konkurrenterne.
Constructora Gardilcics projekt bestod i at bore huller på op til 5½" i diameter til VCR-skorstene, dræn og tjenester. Atlas Copco XRVS 476 dieselkompressoren var det perfekte match. Den blev brugt til at levere højtryksluft under borearbejdet med DTH-udstyr.

“Vi har været meget tilfredse med det lejede udstyr, fordi det kørte som forventet. Den største fordel, jeg kan pege på, er den høje grad af driftssikkerhed, man får ud af et kvalitetsprodukt, der opfylder standarderne. Det var også vigtigt for os at have en god baggrundssupport, hvilket vi i den grad fik hos Atlas Copco!”

Michel Urcelay, Chef for maskinoperationer hos Constructora Gardilcic

For Atlas Copco Rental i Chile kunne det meget vel betyde starten på et langvarigt samarbejde. De føler sig stolte over, at brugen af deres udstyr på ovennævnte projekt udviklede sig positivt og har givet dem mulighed for at fortsætte arbejdet med Constructora Gardilcic på fremtidige projekter.

Få yderligere oplysninger ved at kontakte:


Atlas Copco er en af verdens førende leverandører af bæredygtige produktivitetsløsninger. Koncernen betjener kunderne med innovative kompressorer, vakuumløsninger, luftbehandlingssystemer, udstyr til byggeri/anlæg og minedrift, elværktøj og montagesystemer. Atlas Copco udvikler produkter og tjenester med fokus på produktivitet, energieffektivitet, sikkerhed og ergonomi. Virksomheden blev grundlagt i 1873, er hjemmehørende i Stockholm i Sverige og når ud til mere end 180 lande på verdensplan. I 2015 havde Atlas Copco over 43.000 medarbejdere og en indtjening på SEK 102 mia. (EUR 11 mia.). Læs mere på www.atlascopcogroup.com.


Specialty Rental er en division inden for Atlas Copcos afdeling for bygge- og anlægsteknik. Den leverer midlertidige udlejningsløsninger til luft og strøm til kunder i branchesegmenter i hele verden. Speciallejeservice tilbydes af flere brands. Divisionens hovedkvarter er placeret i Houston, USA.