Atlas Copco Rental BlastAir leverer trykluft til undersøisk opgave

31. januar 2020

Når en undersøisk installation kræver inspektion, reparation og vedligeholdelse, så har Atlas Copco Rental i Skotland de rigtige værktøjer til opgaven. Lad os dykke dybere ned i denne kundehistorie!

Vores kunde, Rever Offshore, tilbyder en række fuldt integrerede serviceløsninger til undersøiske konstruktioner og offshore-branchen. Inspektion, reparation og vedligeholdelse er de fundamentale hjørnesten i deres daglige drift. Virksomheden har adgang til de nødvendige værktøjer til at gennemføre projekter og levere en bred vifte af undersøiske løsninger.

Atlas Copco Rental indledte samarbejdet med Rever i 2009 (dengang Bibby Offshore Ltd). 10 år senere har vi stadig et regelmæssigt og tæt samarbejde.

De rigtige værktøjer til en undersøisk opgave.

Når det drejer sig om fødeluft til Revers offshore-fartøjer, så er vi deres foretrukne partner. Fødeluften anvendes til en række forskellige formål, herunder spil, slangespoler og undersøiske luftballoner. Vi leverer også udstyr til undersøisk sandblæsning og vandspuling, der gør det muligt at udføre rensning og inspektion på en række forskellige undersøiske konstruktioner. En totalløsning - hver gang. Fra primært udstyr til mindre tilbehør.

Med sin maksimale flowhastighed og minimale pladskrav, hvilket er essentielt til anvendelser hvor dæksareal er en mangelvare, er vores XRVS-kompressor bogstaveligt talt uundværlig. Den leverer trykluft og strøm til ikke bare vores eget udstyr, men også til udstyr fra tredjepart via en manifold. Kompressorerne har dobbelte trykbånd og kan på samme tid levere højt tryk fra 16 til 24 bar og lavt tryk fra 4 til 10 bar.

Et andet vitalt stykke udstyr er BlastAir.

Det undersøiske rensesystem kan betjenes af dykkere eller vha. et fjernbetjent undervandsfartøj (ROV). Dysens trykområder går fra 1,5 til 5,2 bar (25 - 75 psi), hvilket gør den støjsvag samt nem og sikker at betjene under havets overflade. Dysens betjeningsanordninger gør det nemt at fjerne korrosion, marinevækst og maling. Den matte og refleksfrie finish overstiger SA 2.5-standarden, og samtidig er den også i overensstemmelse med DNV 2.7-1 og ATEX.

Se BlastAir i aktion!

Endnu et job er fuldført med succes! Vi tager hul på et nyt årti i samarbejde med Rever Offshore!

Få yderligere oplysninger ved at kontakte:

Hos Atlas Copco har vi gjort industrielle idéer til forretningskritiske fordele siden 1873. Ved at lytte til vores kunder og ved at kende til deres behov kan vi skabe fremtidssikret værdi og innovation.

Gode ideer styrker bæredygtig udvikling. Hos Atlas Copco Specialty Rental samarbejder vi med vores kunder om at udvikle avancerede løsninger inden for midlertidig luft, flow, damp og nitrogen. Vores passionerede eksperter har stor viden om og erfaring med anvendelser og udstyr. Vi forstår vores kunders behov og kan tilbyde en totalløsning til alle brancher uanset om det gælder nødsituationer eller planlagte projekter. Vi er en afdeling under Power Technique med hovedsæde i Boom i Belgien, og vi kan tilbyde specialtilpassede udlejningsløsninger med flere forskellige brands i hele verden.