Maksimal ydelse med minimal nedetid på kinesisk kemikaliefabrik

17. februar 2020

Hvordan kan man rense og tørre en propandehydrogeneringsenhed på 660.000 ton/år og en polypropylensenhed på 400.000 ton/år uden elektricitet? Dette var blot en af de udfordringer, som Atlas Copco Rental fik fra sin kunde, en nedstrøms kemikalievirksomhed, som en del af et omfattende vedligeholdelsesarbejde. Hvad var den anden udfordring? Hastighed!

Heldigvis er vi vant til at arbejde under tidspres og under vanskelige forhold. Når man dertil tilføjer en overlegen teknik og et urokkeligt engagement i vores lokale team, kan alt lade sig gøre.

Mod uret

"Tid" er og har altid været "penge", uanset branche. Men i dagens meget konkurrenceprægede kemiske nedstrøms forarbejdningssektor synes det gamle mundheld at være dobbelt så sandt.

Så under planlægningen af en vedligeholdelsesoperation i denne størrelsesorden var det en topprioritet at finde en hurtig, effektiv og pålidelig løsning. Men tørring og rensning af fabrikkens store produktionsenheder til tiden betød, at vi skulle være i stand til at levere et meget stort flow af oliefri luft med en kapacitet på 80m3/min.

Knastørt

Udover de høje outputkrav skulle luftstrømmen også være ekstremt tør for at undgå at kompromittere propandehydrogeneringsenhedens destillationssystem under vedligeholdelsen. For at sætte det i perspektiv, så er fugtgrænsen på 1 ppm (med et maks. dugpunkt på -80 °C), ca. 5.000 gange mere tør end luften over Sahara-ørkenen!

På farten

Med det formål at overholde tidsplanen for hele operationen besluttede virksomheden sig også for at foretage den nødvendige vedligeholdelse af sine luftledninger samtidig med resten af sine systemer. Det betød, at vores løsning også skulle være fuldt selvforsynende samt transportabel og vejrbestandig for at kunne servicere virksomhedens mange komponenter fordelt over et større areal.

Banebrydende teknologi

Med disse begrænsninger in mente var projektet endnu en mulighed for at vise, at vi er brancheførende inden for dieseldrevne PTS 1600 oliefrie kompressorer.

Løsningen blev udarbejdet af vores lokale team og bestod af 2 PTS 1600-enheder i tandem med 2 adsorptionstørrere (PHS 1600 og CD 760), 2 efterkølere og 1 køletårn.

Løsningen har helt og holdent opfyldt kundens strenge krav til ydelse, trykluftens renhed, dugpunkt og tørhed.

En tilfreds kunde

Dette var det første projekt, som vi havde fornøjelsen af at levere til den pågældende kunde. Det krævede flere præsentationer og tekniske møder, og Rental Sales engineer Hyway Zhangs kompetencer, viden og udholdenhed kom i spil for at få aftalen i land:

Kunden var yderst tilfreds med de to kompressorers ydeevne og den problemfrie idriftsættelse af deres systemer efter vedligeholdelse. De var især glade for, at vi kunne hjælpe dem med at reducere vedligeholdelsestiden med ca. 7 til 10 dage. Så meget, at fremtidige samarbejdsaftaler allerede er på vej!

Hyway Zhang , Sales Engineer

Dette succesprojekt er blot ét af mange, der har bidraget til Atlas Copco Rentals mangeårige gode ry i Kinas nedstrøms forarbejdningsindustri.

Få yderligere oplysninger ved at kontakte:

Hos Atlas Copco har vi udviklet industrielle ideer til forretningskritiske fordele siden 1873. Ved at lytte til vores kunder og lære deres behov at kende kan vi skabe fremtidssikret værdi og innovation. Gode ideer styrker bæredygtig udvikling. Hos Atlas Copco Specialty Rental samarbejder vi med vores kunder om at udvikle avancerede løsninger inden for midlertidig trykluft, flow, damp og nitrogen. Vores passionerede eksperter har stor viden om og erfaring med anvendelser og udstyr. Vi forstår vores kunders behov og kan tilbyde en totalløsning til alle brancher uanset om det gælder nødsituationer eller planlagte projekter. Vi er en afdeling under Power Technique med hovedsæde i Boom i Belgien, og vi kan tilbyde specialtilpassede udlejningsløsninger med flere forskellige brands i hele verden.