Atlas Copco Rental Brasilien hjælper med at overholde lydbegrænsninger ved at konstruere lyddæmpede rum

18. maj 2016

Antwerpen, Belgien 18. maj, 2016: For at opbygge en 394 kilometer lang rørledning i Macaé, Rio de Janeiro, havde en stor entreprenør i olie & gas-sektoren brug for en partner til at hjælpe med luft-pigging og kvælstofrensning. Men det var ikke alt: Et ekstra krav var evnen til at håndtere de ekstreme omgivende betingelser og strenge lydrestriktioner. Atlas Copco Rental Brasilien tog udfordringen op.

Vores kunde fik en kontrakt på at bygge en 24" rørledning til transport af olie fra en offshore-lokation til en onshore-terminal. For at påtage sig dette projekt søgte de efter en virksomhed, som kunne håndtere luft-pigging og kvælstoftests og overholde den lokale lovgivning. I dette særlige tilfælde var det en stor udfordring på grund af de strenge støjrestriktioner. Idet byggepladsen lå kun 35 meter fra et boligområde var støjniveauer over 55 decibel helt forbudt. Oven i det skulle den brændende sol og kystmiljøet tages i betragtning.

Projektet krævede udstyr, der var i stand til at levere 8.000 cfm trykluft til produktion af kvælstof med 95 % renhed, ved et maksimalt støjniveau på 50 dB om natten og 55 dB om dagen. Denne specifikation krævede pålideligt udstyr og en specielt designet, lyddæmpende konstruktion. Derudover skulle der overvejes en række miljømæssige restriktioner, da området lå langs kysten.

Silenced rooms Brazil 2016

PNS 1250 i det lyddæmpede rum

Efter grundige drøftelser med alle involverede parter og ingeniører lancerede Atlas Copco Rental Brasilien ideen om at installere otte PNS 1250 luftkompressorer i 2 grupper på fire enheder. Begge grupper placeres derefter i to specialdesignede, lyddæmpede rum med dæmpningsled og lyddæmpere.

Kunden sagde ja, og Atlas Copco Rental Brasilien leverede og installerede:

  • 8 PNS 1250
  • 2 lyddæmpede rum på 10 gange 20 meter
  • 16 lyddæmpningsled
  • 8 lyddæmpere
  • 2 manifolder
  • Slanger og tilbehør. Så snart installationen var afsluttet, skulle målinger af støjreduktionen testes af en specialiseret organisation, før projektet kunne begynde. Heldigvis gjorde Atlas Copco Rental Brasilien et godt stykke arbejde, og konstruktionen af rørledningerne kunne fortsætte som planlagt.

  • Kunden erklærede senere, at samarbejdet med Atlas Copco Rental var en gennemtænkt beslutning: ”Ikke alene leverede Atlas Copco Rental et design baseret på deres tilgang, som handler om en samlet løsning. Vi vidste også, at risikoen for at bryde loven eller forårsage skade på miljøet ville blive reduceret drastisk ved at vælge denne partner. Derudover skilte deres support døgnet rundt og deres produktportefølje dem ud fra konkurrenterne."

    For yderligere oplysninger, kontakt

    Atlas Copco er en af verdens førende leverandører af bæredygtige produktivitetsløsninger. Koncernen betjener kunderne med innovative kompressorer, vakuumløsninger, luftbehandlingssystemer, udstyr til byggeri/anlæg og minedrift, elværktøj og montagesystemer. Atlas Copco udvikler produkter og service med fokus på produktivitet, energieffektivitet, sikkerhed og ergonomi. Virksomheden blev grundlagt i 1873, er hjemmehørende i Stockholm i Sverige og når ud til mere end 180 lande på verdensplan. I 2015 havde Atlas Copco over 43.000 medarbejdere og en indtjening på SEK 102 mia. (EUR 11 mia.).

    Specialty Rental er en afdeling inden for Atlas Copcos bygge- og anlægsteknikområde. Den leverer midlertidige udlejningsløsninger til luft, nitrogen, damp og strøm til kunder i branchesegmenter i hele verden. Speciallejeservice tilbydes af flere brands. Divisionens hovedkvarter er placeret i Houston, USA.