Undgå at skrue op
Jeg tror, det er sikkert at antage, at du endte på denne side, fordi du er meget bevidst om vigtigheden af trykluft. Over hele verden bruges kompressorer i en (ekstremt) lang række anvendelser og brancher. Desværre, selv om de er højt værdsat som redskab, så har de en alvorlig ulempe: Støj. Støjen skyldes flere årsager. Men de fleste af dem kommer fra friktionen. Lige som dit yndlings heavy metal-band, jo flere bevægelige dele der er, jo højere lyder det. Tilføj en dieseldrevet motor til ligningen, og så er der en stigning i decibel.
Men vi kan ikke skyde al skylden på kompressorerne. Omgivelserne bidrager også til støjen. Betongulve, åbne områder og meget mere kan forstærke støj. Hvor højt er højt? Tja... Ret højt. Men hvordan bestemmes "højt"? Lydintensiteten måles i decibel – eller dB og kan vises i effektniveau eller trykniveau. De bruges hver især ved forskellige lejligheder. Lydeffektfunktionen bruges i beregningsmodeller til at generere en påvirkning af miljøet. Lydtryk bruges til at vise effekten på en genstand – det meste af tiden er det påvirkning af operatøren. Når vi begynder at beregne, kan det også være lidt forvirrende, da lyden måles på en logaritmisk skala. Det betyder, at et lydniveau på 103 dB er dobbelt så højt som et lydniveau på 100 dB (2x mere energi). Men til lydtryk skal du op på 6 dB for at måle 2x mere tryk. Og derudover er en registreret fordobling af støjniveauet for et menneske noget helt andet.
Larm er skadeligt
Mange undersøgelser har vist, at høje lyde har en negativ indvirkning på arbejdsmoralen og skader produktiviteten på grund af et fald i kommunikationen. Og det er irriterende. Noget andet er, at der findes stadig strengere statslige bestemmelser (lokale og regionale) for byggepladser i byerne med hensyn til støj (forurening). Løsningen? Eldrevne kompressorer. Heldigvis har Atlas Copco Rental været "elektrificeret" i et stykke tid.
Mere elektrisk, mindre støj
Selv om høreværn kan hjælpe (lidt), er det ikke løsningen alene. Men hvad er det så? Eldrevne kompressorer eliminerer allerede en væsentlig støjkilde: motoren. VSD/VSD+-teknologier bidrager i høj grad til støjreduktion. Men det er naturligvis ikke den eneste bevægelige del, der påvirker støjen. Skruekompressorer har en lavere lydstyrke. Færre bevægelige dele, mindre støj. Nu har du sandsynligvis to spørgsmål:
Hvad er VSD-teknologi?
En kompressor med variabel omdrejningshastighed (VSD), med hastighedsreguleret motor eller med frekvensreguleret motor justerer automatisk motorens omdrejningstal til luftbehovet. Dens modstykke er en kompressor med fast omdrejningstal eller "tomgangskompressor" eller "belast-/aflast-kompressor", der enten kører ved fuld kraft eller er slukkede.
Sammenlign det med en bil: En "tomgangskompressor" kører enten med 100 km/t eller slet ikke. Det er også helt fint, hvis anvendelsen kræver enten fuld trykluftforsyning eller slet ingen. Men det er ikke tilfældet ved de fleste anvendelser. De fleste anvendelser har et svingende luftbehov, og det er her, at en VSD-kompressor træder ind på scenen.
En kompressor med variabel omdrejningshastighed justerer blot motorens og elementernes hastighed, så den passer til behovet. Fordelen er indlysende: En kompressor med variabel omdrejningshastighed kører kun med den nødvendige hastighed, hvilket sparer betydelige mængder energi. Sammenlignet med en kompressor i tomgang giver en VSD-kompressor mulighed for energibesparelser på 35 % i gennemsnit. En GA VSD+ opnår endda besparelser på 50 % i gennemsnit. Disse besparelser gør en forskel. Selv når du kun midlertidigt er afhængig af en totalløsning fra Atlas Copco Rental.
Hvordan virker en roterende skruekompressor?
En roterende skruekompressor er den ene af to typer gaskompressorer med positiv fortrængning. Den benytter to rotorer til at skabe det tryk, der er nødvendigt for at komprimere luft. Sammen udgør de en af de mest simple typer luftkompressorer med hensyn til anvendelse og vedligeholdelse
Den anden type kompressor med positiv fortrængning er den frem- og tilbagegående kompressor eller stempelkompressoren.
Dynamiske kompressorer, som f.eks. centrifugalkompressorer svarer til kompressorer med positiv fortrængning. Sidstnævnte komprimerer luft ved at tvinge gas ind i et kammer under højt tryk, førstnævnte ved at accelerere luften inde i mekanismen.
De primære skruekompressorkomponenter er han- og hunrotorerne, som roterer i modsat retning. Derved trækkes der luft ind, som komprimeres, når mellemrummet mellem rotorerne og deres hus mindskes.
Hvert skrueelement har et fast, indbygget trykforhold, der afhænger af dets længde, skruens hældning og formen på afgangsporten. For at opnå
Lad os undgå støj
Vi har fastslået, at vores flåde har de rigtige teknologier, og på papiret lyder det "fantastisk". Men hvad med tal? Som tidligere nævnt er der variabler, vi ikke kan tage højde for, som f.eks. enhedens placering. Hvis din produktionsfacilitet har akustik som i en koncertarena, vil der altid være støj. Her er dog et par højdepunkter ved "signatur"-Atlas Copco Rental-enheder. Nej, vent... Først skal vi tale om certificering.
Hvad er ISO 2151:2004-certificering?
ISO 2151:2004 specificerer metoder til måling, bestemmelse og erklæring af støjemissionen fra transportable og stationære kompressorer og vakuumpumper. Den foreskriver montering, belastning og arbejdsbetingelser, under hvilke der skal foretages målinger, og omfatter måling eller bestemmelse af støjemissionen udtrykt som lydeffektniveauet under specificerede belastningsforhold og lydtrykniveauet ved arbejdsstationen under specificerede belastningsforhold.
Den gælder for kompressorer til forskellige typer gasser, oliesmurte luftkompressorer, oliesmurte luftkompressorer, kompressorer med vandindsprøjtning, oliefrie luftkompressorer, kompressorer til håndtering af farlige gasser (gaskompressorer), kompressorer til håndtering af oxygen, kompressorer til håndtering af acetylen, højtrykskompressorer (over 40 bar/4 MPa), kompressorer til anvendelse ved lave indsugningstemperaturer (dvs. under 0 °C), store kompressorer (over 1000 kW indgangseffekt), transportable og rammemonterede luftkompressorer og roterende blæsere med positiv fortrængning og centrifugalblæsere og -sugere ved anvendelser på 2 bar/0,2 MPa eller mindre. Det gælder ikke for kompressorer til andre gasser end acetylen med et maksimalt tilladt arbejdstryk på mindre end 0,5 bar/0,05 MPa, kølemiddelkompressorer, der anvendes i kølesystemer eller varmepumper, eller håndholdte bærbare kompressorer.
Kilde: iso.org
Nu, hvor vi har styr på det, er der to yderpunkter. En bærbar E-Air lille kompressor og en stor Full Feature-kompressor. To meget forskellige maskiner i størrelse, anvendelser og lyd. Eller... er de?
- E-Air H250 VSD: 75 dB(A) ved 1 m
- ZT 160 VSD FF: 76 dB(A) ved 1 m
To meget forskellige enheder, der er fremstillet til to meget forskellige anvendelser, men med én ting til fælles (ud over vores branding). Deres støjniveau ligger et sted mellem en afslappet samtale og en blender. Hvordan er det sammenlignet med dieseldrevne modstykker? Disse enheder, under samme afstandsparametre, er tæt på eller overgår trecifrede tal.
Effekt og tryk
Hvis bare det var så enkelt... Indtil videre har vi taget et mere forenklet kig på lyd. Bare det grundlæggende. Men der er meget mere, når det kommer til lyd. Højt er ikke bare højt. Der er mange terminologier og beskrivelser, der skal tages i betragtning:
Hvad er lydtryksniveau?
Det er trykvariationer i luften, der skabes af lydbølger. Det laveste lydtryk, vi mennesker kan høre, kaldes "høretærsklen". Den højeste er "smertetærsklen".
Måleenhed: Pa (Pascal)
Hvad er lydeffektniveau?
Lydeffekt er den samlede akustiske energi, der skabes af en kilde.
Måleenhed: W (watt)
Hvad er lydintensitetsniveauet?
Lydflowet gennem et bestemt område i en retning.
Måleenhed: dB (decibel)
Tre forskellige termer, men de lyder ens, som man siger. Lad os bruge en analogi. Varme for eksempel. En varmer genererer varme, som spredes i hele rummet. På alle positioner i et rum er der et specifikt temperaturniveau. Dette måles i grader. Det samme gælder for lyd.
Vi hører lydtryk, men en kildes effekt forårsager det. For eksempel genererer varmeren i rummet en vis mængde varme pr. time. Det måles i watt. Lydeffektniveau er det samme princip. Lydens kraft er en egenskab for det objekt, der producerer lyden. Og dette måles også i watt...
Nu begynder varmen at bevæge sig gennem hele rummet. Varmeflowet har en retning og en temperatur. Lydintensiteten har også et niveau og en retning. Hvis du er langt væk fra varmeren, tager det længere tid, før varmen når dig – og når det sker, er den ikke lige så varm. Ligesom lyd.
A okay
Du har måske bemærket det, men vi brugte dB(A) tidligere, da vi talte om E-Air og ZT. Hvor kommer det A fra? Når dB(A) bruges, er målingen blevet justeret til at tage hensyn til vores hørelse i forhold til forskellige lydfrekvenser. Der er fastlagt retningslinjer, som foretrækker dB(A)-måling ud fra den overbevisning, at den er bedre forbundet med risikoen for høretab. Beskyttelse af arbejdstagerne mod høretab og udsættelse for støj reguleres af EU.
Hvad er direktiv 2003/10/EF?
Formål
Formålet med dette direktiv er at fastsætte minimumsforskrifter for beskyttelse af arbejdstagere mod risici for deres sundhed og sikkerhed, der opstår eller kan opstå som følge af udsættelse for støj, navnlig risikoen for høreskade.
Definitioner
Direktivet definerer de fysiske parametre, der tjener som risikoindikatorer, f.eks. maks. lydtryk, daglig udsættelse for støj og ugentligt støjeksponeringsniveau.
Det angiver eksponeringsgrænseværdier og eksponeringsaktionsværdier i forhold til det daglige og ugentlige støjniveau samt det højeste lydtryk. De eksponeringsgrænseværdier, der er fastsat til 87 decibel, skal tage hensyn til den dæmpning, der ydes af personlige værnemidler (høreværn), som arbejdstagerne bærer. Eksponeringsaktionsværdien er fastsat til 80 decibel (lavere værdi) og 85 decibel (øvre værdi).
Indhold
Arbejdsgiveren vurderer og måler om nødvendigt de niveauer for udsættelse for støj, som arbejdstagerne udsættes for. Dette skal ske i overensstemmelse med forpligtelserne i rammedirektivet 89/391/EØF. Resultaterne af risikovurderingen skal registreres på et egnet medie og ajourføres regelmæssigt. Risikovurderingen ajourføres desuden regelmæssigt, navnlig hvis der er sket væsentlige ændringer, som kan gøre det forældet, eller hvis resultaterne af helbredskontrollen viser, at det er nødvendigt.
Ved risikovurderingen skal arbejdsgiveren være særlig opmærksom på eksponeringsniveau, -type og -varighed, eksponeringsgrænser/aktionsværdier, helbredspåvirkninger, der skyldes særlige forhold hos arbejdstageren, interaktion med andre risici (ototoksiske stoffer, vibrationer), udsættelse for støj ud over normal arbejdstid og støj forårsaget af advarselssignaler under arbejdet.
De risici, der opstår som følge af udsættelse for støj, skal elimineres eller reduceres til et minimum. Reduktionen af risici som følge af eksponering for støj skal baseres på de generelle principper for forebyggelse, der er fastsat i direktiv 89/391/EØF, f.eks. ved arbejdsmetoder eller udstyr, der kræver mindre udsættelse for støj, instruktioner om korrekt brug af udstyr, tekniske foranstaltninger (afskærmning, støjabsorberende belægninger) eller organisatoriske foranstaltninger for at reducere eksponeringens varighed og intensitet.
Hvis risikoen ikke kan afværges på anden måde, skal arbejdsgiveren sørge for passende personligt beskyttelsesudstyr (høreværn) i overensstemmelse med direktiv 89/656/EØF.
Eksponeringsgrænseværdierne må ikke overskrides. Hvis de overskrides, skal arbejdsgiveren straks træffe passende foranstaltninger for at reducere eksponeringen.
Arbejdsgiveren sikrer, at arbejdstagere, der er udsat for risici som følge af støj på arbejdspladsen og/eller deres repræsentanter, modtager de nødvendige oplysninger og den nødvendige uddannelse i forbindelse med resultatet af den risikovurdering, der er omhandlet i direktivets artikel 4.
Medlemsstaterne skal vedtage bestemmelser for at sikre en passende sundhedsovervågning af arbejdstagerne (bevarelse af hørefunktionen).
Kilde: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur
Det lyder ikke som noget problem
Afslutningsvis vil jeg sige, at der er mange fordele ved at gå over til el, men reduceret støjforurening vil sandsynligvis blive overset. Men med stadig større fokus på bevarelse af helbred og velvære har eldrevne enheder, udover at være den grønnere løsning, endnu en stor fordel...
Hos Atlas Copco har vi udviklet industrielle ideer til forretningskritiske fordele siden 1873. Ved at lytte til vores kunder og lære deres behov at kende kan vi skabe fremtidssikret værdi og innovation. Gode ideer styrker bæredygtig udvikling. Hos Atlas Copco Specialty Rental samarbejder vi med vores kunder om at udvikle avancerede løsninger inden for midlertidig trykluft, flow, damp og nitrogen. Vores passionerede eksperter har stor viden om og erfaring med anvendelser og udstyr. Vi forstår vores kunders behov og kan tilbyde en totalløsning til alle brancher uanset om det gælder nødsituationer eller planlagte projekter. Vi er en afdeling under Power Technique med hovedsæde i Boom i Belgien, og vi kan tilbyde specialtilpassede udlejningsløsninger med flere forskellige brands i hele verden.