Geotermisk videnskab gør det muligt at udnytte reserverne af naturligt varmt vand, der findes dybt nede i jorden. Multi-MW-kraftværker bygges over hele Europa for at levere energi til lokalsamfund og virksomheder. Men før byggeriet kan gå i gang, må vi bore dybt. Meget dybt ned i jorden.
Dybe boringer ned i undergrunden
En af vores planets ikke-forurenende energikilder findes i undergrunden. Uanset vejrforhold eller dag/nat-cyklusser er denne kilde altid tilgængelig. Regnvand siver ned gennem jordens overflade og samler sig i enorme reservoirer. Varmen fra jordens kerne opvarmer vandet i disse reservoirer.Der kan drages mange paralleller med olie- og gasindustrien, og derfor er mange virksomheder inden for denne sektor i gang med at sprede sig til geotermisk boring. Geotermisk boring kan opdeles i to kategorier. Geotermiske boringer nær overfladen (op til 400 m dybe) og dyb geotermiske boringer (dybere end 400 m). Sidstnævnte er i stand til at levere de høje temperaturer, der er nødvendige for elproduktion og fjernvarme, og de kan nå ned på dybder på op til 10 km.Damp fra underjordiske reservoirer strømmer via et rørsystem ind i turbinerne, der trækker generatorerne, som genererer elektricitet til elnettet. Dampen kondenserer og bliver til vand, som ledes tilbage til undergrunden via en injektionsbrønd, så cyklussen kan fortsætte.Vores Y35-trykluftkompressorer med olieindsprøjtning er specialudviklet til at understøtte boreudstyr og geotermiske boreprojekter. Boring med et tryk på 35 bar gør det muligt at bore flere meter i timen med lavere samlede omkostninger pr. meter. Med disse kompressorer kan man opnå boredybder på 500 meter om dagen. Motoren i Y35 reducerer partikelemissioner og NOx-indhold med 50-96 % i forhold til tidligere modeller. Den forbruger også betydeligt mindre brændstof og kan levere trykluft til forskellige industrielle anvendelser, samtidig med at den opretholder optimal effektivitet uanset flowhastigheden. For at øge Y35-kompressorens kapacitet på 35 bar op til 207 bar kan vi tilføje B18-højtryksboosteren – en stabil, pålidelig og effektiv booster, der er ideel til geotermisk boring.Ved at reducere vores dieseldrevne udstyrs brændstofforbrug og øge ydeevnen kan Atlas Copco Rental hjælpe med at optimere dine boreprojekters driftsmæssige pladsbehov yderligere.Vil du vide mere om Y35, og hvordan den fungerer i marken? Tag et kig på disse kundehistorier fra Frankrigog Finland. Y35 er også tilgængelig til offshore-anvendelser.