Se alle vores brancher

Vores brancher

Tid til at kalibrere?

Beskyt din kvalitet, og reducer antallet af defekter med Tool Calibration og Accredited Quality Assurance Calibration. ​
kalibrering af værktøj, test af værktøj, metrologi, test af maskinkapacitet

Momentum Talks

Oplev inspirerende og spændende foredrag hos Atlas Copco
Momentum Talks
Luk

Sygemeldte stålarbejdere tilbage på job efter skift til det rigtige værktøj

Hos SSAB i Borlänge valser man tyndpladeemner. På fabrikkens produktionslinjer spiller stålarbejdere en vigtig rolle med at sikre en effektiv produktion uden driftsforstyrrelser.

Stålarbejder Jari Rydberg hos SSAB i Borlänge.

Et par af stålarbejderne har tidligere været langtidssygemeldte på grund af lang tids brug af ”almindelige” møtrikspændere med slagfunktion. Da man udskiftede de slående møtrikspændere med elektriske møtrikspændere fra Atlas Copco, ophørte sygemeldingerne Et af SSAB’s varemærker er Hardox-slidplader, som fås i forskellige tykkelser, hvor den tyndeste er bare 0,7 mm. I Borlänge klippes Hardox-pladerne i klippe- og skæremaskiner til forskellige formater. Stålarbejderne har blandt andet ansvar for indkøb, montering og vedligeholdelse af maskinernes knive. Arbejdet er vigtigt, da klippe- og skæremaskinerne altid skal fungere problemfrit, for at produktionen kan forløbe uden driftsforstyrrelser. I forbindelse med vedligehold og udskiftning af knive har stålarbejderne i mange år brugt slående trykluftsværktøj uden fraslag. Disse maskiner forårsagede store problemer med hvide fingre, inflammationer i hænder og arme, karpaltunnelsyndrom med prikkende og sovende fornemmelse, nedsat følelse og konstante smerter i hånden. Når en af stålarbejderne blev sygemeldt, måtte hans kollega udføre begges arbejde. ”Opgaverne fortsatte med at vælte ind, og maskinerne ville gå i stå, hvis vi ikke kløede på”, fortæller Jari Rydberg, som er en af stålarbejderne. Efter et stykke tid blev også Jari sygemeldt, og han er endda blevet opereret tre gange med langtidssygemeldinger til følge. Ergonomiseminar og evaluering sammen med Atlas Copco Stålarbejdernes problemer førte til, at SSAB gennemførte arbejdsmiljøanalyser og tidsstudier. På stålarbejdernes initiativ blev der desuden arrangeret et ergonomiseminar og en evaluering af arbejdsgangene sammen med Atlas Copcos sælger Magnus Karlström. Samarbejdet resulterede i, at stålarbejderne i en periode skulle teste Atlas Copcos elektriske møtrikspændere. De positive resultater af disse tests førte til, at SSAB investerede i Atlas Copcos møtrikspændere ErgoPulse og Tensor REVO for at dække flest mulige applikationer og arbejdsfunktioner. Overgangen til de elektriske møtrikspændere har gjort det muligt for stålarbejderne at fortsætte i deres arbejde. De værktøjsrelaterede sygemeldinger er det også slut med. ”Hvis ikke vi havde købt disse maskiner, havde jeg aldrig kunnet fortsætte i mit drømmejob”, siger Jari Rydberg og fortsætter. ”Den elektriske møtrikspænder er en drøm at arbejde med. Nu kan vi også garantere momentet, hvilket giver en stor tryghed. Vi ved, at vi spænder korrekt, hvor vi tidligere oplevede at levere et halvfærdigt arbejde. Vi vidste ikke, om en bolt var ordentligt tilspændt, eller om den sad for løst. I dag går der heller ikke så mange bolte til spilde, da vi ved, at vi spænder boltene med det, de kan holde til”. Nogle af de mén, Jari fik efter lang tids arbejde med slående trykluftværktøjer, er varige. Alligevel er han meget positiv i forhold til at kunne fortsætte i jobbet som stålarbejder takket være de nye maskiner. Lige så positiv er han, hvad angår servicen fra Atlas Copco. ”Vi har en enkelt gang sendt et værktøj til service og fik værktøjet retur efter to dage. Det er ekstremt god service, må jeg sige”, slutter Jari Rydberg.

Customer Story

Fordele ved skift til Atlas Copcos elektriske møtrikspændere:

  • Slut med værktøjsrelaterede sygemeldinger – stålarbejdere med værdifulde kompetencer kan forblive i jobbet
  • Kvaliteten sikres – stålarbejderne ved, at de spænder med korrekt moment, og at alle bolte tilspændes
  • Uforstyrret produktion – sikker og effektiv udskiftning af knive, stationen risikerer ikke at blive en flaskehals
  • Lavere materialeomkostninger – mindre forbrug af bolte og længere levetid på sakse, da man kan garantere, at de er korrekt tilspændt

For mere information om vores produkter, uddannelse og serviceydelser kan du kontakte: tools.dk@dk.atlascopco.com Tlf.: +45 43237000