Enestående tilslutningsmuligheder og ydeevne med Elektronikon® Nano™-styreenheden
Elektronikon® Nano™ – fremtidssikret kompressor med komfort, driftssikkerhed og effektivitet
En god kompressorstyreenhed er nem at bruge. En fantastisk styreenhed forbedrer også kompressorens ydeevne. Og så er der den nye Elektronikon® Nanoᵀᴹ, som er i en klasse for sig. Atlas Copcos kompressorstyreenhed i G-serien sætter nye standarder inden for områderne brugervenlighed, forbedring af kompressorens ydeevne og tilslutningsmuligheder. Det vigtigste er dog, at den tillader over-the-air-opdateringer for at sikre, at kompressoren bliver bedre med tiden.
Lad os se nærmere på, hvad der adskiller Nanoᵀᴹ fra konkurrenterne.
Fjernstyring af kompressoren
Elektronikon® Nano™ giver mulighed for fjernstyring takket være kombinationen med Atlas Copcos SMARTLINK-app. Ved hjælp af deres smartphones eller tablets Bluetooth®-forbindelse kan brugerne tænde og slukke for G, indstille trykket og endda indstille en uge-timer.
Overvågning hvor som helst og når som helst
Takket være SMARTLINK-appen kan ejere af en Nanoᵀᴹ-styret G overvåge deres kompressor når som helst og hvor som helst. Med et hurtigt blik kan de kontrollere enhedens vigtigste ydelsesindikatorer – tryk, temperatur, driftstimer og driftstilstand – direkte på deres computer eller mobilenhed.
I stedet for at overvælde brugere med alle disse oplysninger oversætter SMARTLINK det hele til overskuelig indsigt, der gør det nemt at fastlægge, hvordan kompressorens ydeevne kan forbedres.
Rettidig service, eftersyn og support
Når en kompressor har brug for opmærksomhed, sender Elektronikon® Nano™ advarsler i realtid direkte til brugere via SMARTLINK. Dette er med til at sikre, at små problemer ikke bliver til store problemer.
SMARTLINK-appen har også en servicetidslinje. Den viser kompressorens servicestatus, en kalender over planlagt vedligeholdelse samt letforståelige servicerapporter.
Endelig indeholder SMARTLINK en masse oplysninger og support om alle Atlas Copcos kompressorer, herunder brugsanvisninger, installationsvejledninger, videoer og meget mere. Og hvis der er behov for yderligere assistance, kan den endda forbinde brugeren til en Atlas Copco-repræsentant eller -forhandler.
Over-the-air-opdateringer og den fremtidssikrede kompressor
En af de revolutionerende funktioner i Elektronikon® Nano™ er, at den muliggør over-the-air-opdateringer. Det betyder, at når Atlas Copco udvikler en ny funktion til en kompressor, tilpasser en energieffektiv algoritme eller laver forbedringer, kan brugerne downloade og installere dem. Derfor sikrer Nano™, at de kompressorer, den styrer, bliver bedre med tiden. Ingen anden styreenhed i verden giver samme fordel.
Og den er helt sikker, fordi Atlas Copco har lagt vægt på cybersikkerhed i udviklingen af Nano™. Både styreenheden og kompressoren er grundigt beskyttet af avanceret X.509-certifikatbaseret godkendelse og TLS 1.2-krypteret kommunikation.
Eliminering af energispild
Via SMARTLINK tilbyder Elektronikon® Nano™ en unik lækageregistreringsfunktion, der forbedrer trykluftsystemernes effektivitet. Dette kan gøre en stor forskel, fordi et produktionsanlæg i gennemsnit mister ca. 20 % af sin trykluft på grund af lækager i luftsystemet. Lækageregistreringsprogrammet hjælper brugerne med at finde dem, så de kan spare en masse energi og penge.
Avancerede styringsalgoritmer: Forsinket andet stop (DSS)
Ligesom alle andre Elektronikon®-styreenheder leveres Nano™ med indbyggede avancerede styringsalgoritmer. Dette omfatter det energibesparende forsinkede andet stop (DSS). Ligesom en bil, der slukker af sig selv ved et trafiklys for at spare energi, stopper denne funktion kompressormotoren, når det er muligt. Dette giver brugerne mulighed for at holde deres energiforbrug på et minimum samtidig med, at det nødvendige systemtryk opretholdes.
Nano™ – en enestående kompressorstyreenhed
Alle disse funktioner og fordele gør Nanoᵀᴹ-kompressorstyreenheden ganske unik. Det sikrer, at brugerne får mest muligt ud af deres kompressorer med maksimal bekvemmelighed – ikke kun med hensyn til ydeevne, men også oppetid og levetid.
Ved hjælp af over-the-air-opdateringer garanterer Nanoᵀᴹ, at Atlas Copcos kunder altid har den bedste og nyeste version af deres kompressor. Og ved at anvende topmoderne cybersikkerhedsforanstaltninger giver den brugerne fuldstændig ro i sindet.
Nanoᵀᴹ fås først til G 15L-22-kompressorer. Atlas Copco vil snart tilbyde den sammen med andre kompressorer i G-serien.