28. februar 2023
Med ISO 8573-1:2010 kan du opnå den helt rigtige trykluftkvalitet
En verden uden trykluft er utænkelig. Fabrikkerne ville stå stille, togene ville holde op med at køre, og skibene ville formålsløst drive rundt på havet. Men ikke al trykluft er den samme. Visse anvendelser, såsom til fødevareproduktion og farmaceutisk produktion, kræver ubetinget ren luft. For andre er hovedformålet med luftkvaliteten at sikre pålideligheden og levetiden af luftdrevne værktøjer.
Trykluft skal filtreres
Vidste du, at de fleste trykluftsystemer har brug for et eller flere filtre. Det skyldes, at den luft, der forlader en kompressor, kan indeholde en lang række forurenende stoffer: sand, salt og sukkerkorn, sort kul, rust, cement- og malingpartikler, asbest, bakterier og vira. Denne blanding kan kompromittere dine luftdrevne værktøjer, dine processer og dine slutprodukter. Derfor er filtre en afgørende del af dit trykluftsystem for at sikre kvaliteten og pålideligheden af din produktion. Men hvor ren skal din trykluft egentlig være, og hvilke filtre skal du bruge? En god start er altid at kende til det renhedsniveau, som du har behov for. Grundet til det kan deles op i to afgørende faktorer: nogle anvendelser er nødvendige for at opfylde specifikke luftkvalitetsstandarder. Manglende overholdelse kan medføre bøder, eller i værste tilfælde stoppe produktionen. En tommelfingerregel er, at jo renere luften skal være, desto dyrere er den at producere. Ekstremt ren luft kræver ekstra hardware, som f.eks. filtre og tørrere. Desuden bruges der mere energi på at producere renere trykluft. Derfor kan du spare penge, og gavne miljøet, hvis du vælger den helt rigtige renhed til dit behov.
Brug ISO 8573-1:2010 til at finde du ud af, hvilken luftrenhed der er den rigtige for dig
Det kan være svært at vælge den rigtige luftrenhed og sikkert forekomme en smule skræmmende. Der er dog et værktøj, der gør det meget lettere: Det kaldes ISO 8573-1:2010.
Det er den tekniske betegnelse for den internationale standard for luftrenhedsklasser. Standarden definerer, gennem en rangliste over klasser, de acceptable niveauer for forskellige forurenende stoffer – såsom fugt, partikler, olie og andre forurenende stoffer – der forekommer i en trykluftstrøm.
Selvom ISO-standarden forenkler tingene, er der så mange forurenende stoffer og renhedsklasser, at det stadig kan være en udfordring at navigere rundt i dem. Den korte vejledning nedenfor kan hjælpe dig med at finde rundt i ISO 8573-1:2010, og med at bestemme de påkrævede luftrenhedsklasser.
En kort guide om strukturen i ISO 8573-1:2010
ISO-standarden er opdelt i tre hovedgrupper af forurenende stoffer: faste partikler, vand (både væske og damp) og olie (både aerosoler og damp). Hver af disse kategorier har op til ti forskellige renhedsklasser (otte for partikler, ti for vand og fem for olie).
Jo lavere tallet for kategorien er, jo renere skal luften være. Det betyder f.eks., at luft i klasse 4 kan have flere urenheder end luft i klasse 3.
For faste partikler definerer standarden, hvor mange småpartikler luften må indeholde pr. m3. Dette afsnit er yderligere opdelt efter partikelstørrelse. For eksempel skal luft i klasse 1 indeholde 20.000 eller færre partikler med en størrelse på 0,1-0,5 mikron, 400 eller færre partikler med en størrelse på 0,5-1 mikron og 10 eller færre partikler med en størrelse på 1-5 mikron (en mikron er et mål for størrelsen og er lig med 1/1000 mm). Luft i klasse 2 kræver kun, at luften indeholder 400.000 eller færre partikler med en størrelse på 0,1-0,5 mikron, 6.000 eller færre partikler med en størrelse på 0,5-1 mikron og 100 eller færre partikler med en størrelse på 1-5. Klasse 3 angiver ikke engang en mængde af den første kategori, og fra og med klasse 6 angiver ISO-standarden kun massekoncentrationen af partikler i milligram pr. kubikmeter.
For vand er de strengere klasser rangeret efter deres trykdugpunkt og, begyndende med klasse 7, baseret på væskeindholdet i luften i gram pr. kubikmeter. Det betyder specifikt, at dugpunktet for luft i klasse 1 skal være mindst -70 °C, mens luft i klasse 9 kan indeholde mellem 5 og 10 g/m3 vand og/eller vanddamp.
Endelig bestemmes ISO-klassen for olie af olieindholdet i mg/m3. Klasse 1-krav må ikke indeholde mere end 0,01 mg af nogen type olie, mens klasse 4-luft kan indeholde 500 gange den mængde (5 mg/m3).